Visionen
Forestil dig et danmarkskort. Find Rødby på Lolland. Her afholder JCI en forårskongres på Lalandia, hvor temaet er Klima. Det er derfor nærliggende, at vi sender Klimakuglen afsted herfra.
Fra Lolland og Lalandia triller kulglen rundt i Danmark og besøger Sønderborg, hvor JCI Sønderborg har taget initiativ til et projekt omkring CO2 reduktion.
Se for dig en kæmpe globus, der sendes rundt i landet ved at folk triller den fra by til by som var det den olympiske ild. Det kan også være, at vi finder en mulighed for at transportere Klimakuglen med et miljøvenligt transportmiddel.
Fra Sønderborg går turen videre til Frederikshavn, der har planer om at udskrive en konkurrence om at spare energi. Der er præmier til virksomheder og borgere, der gør en indsats for at spare energi og for at tænke innovativt. Der vil også være mulighed for at trykke Borgmesteren i hånden.
Fra Frederikshavn spiller bolden videre til Fyn og Sjælland, hvor Klimakuglen slutter sin færd af foran Bella Centret, hvor UN Climate Change Conference formodes at finde sted fra den 30. november til 11. december 2009. Vi forestiller os en modtagelseskomite bestående af bl.a. Københavns Overborgmester Ritt Bjerregaard og Klimaminister Connie Hedegaard samt JCIs National Præsident.